Der er få ting, der gør mere ondt, end når ens barn ikke har det godt. Når man ser glæden forsvinde, når skoleglæden bliver til modstand, eller når barnet trækker sig fra venner og aktiviteter, man før elskede. Mange forældre beskriver følelsen af at stå på sidelinjen og se til, mens deres barn kæmper — uden at vide, hvordan de kan hjælpe. Samtidig vokser tvivlen: Er det bare en fase? Gør vi noget forkert? Burde vi have opdaget det tidligere?
Som psykologer møder vi ofte børn, der har båret på svære følelser længe, uden at de voksne omkring dem har set det. Børn viser sjældent mistrivsel på samme måde som voksne. Nogle bliver vrede og udadreagerende, andre stille og tilbagetrukne. Nogle får ondt i maven, hovedpine eller begynder at sove dårligt. Bag adfærden gemmer der sig ofte følelser, barnet ikke selv kan forstå eller sætte ord på — og som derfor viser sig gennem kroppen eller i hverdagen.
Hos en psykolog
skaber vi et trygt og roligt rum, hvor barnet kan få hjælp til at forstå og udtrykke det, der fylder. Vi arbejder med leg, tegning og samtale, alt efter barnets alder og behov, og vi inddrager forældre som en central del af processen. Ofte handler det ikke om store, dramatiske begivenheder, men om små bekymringer, ensomhed eller oplevelsen af at skulle være “for stor” for tidligt. Når barnet bliver mødt og forstået, begynder mistrivslen gradvist at slippe taget.
På siden om børnepsykolog kan man læse mere om, hvordan et forløb kan foregå, og hvilke problemstillinger børn typisk får hjælp med. Mange forældre oplever en stor lettelse, når de opdager, at de ikke står alene — og at der er hjælp at få, før problemerne vokser sig store. Når barnet får støtte i tide, styrkes både deres trivsel og hele familiens hverdag.
At søge hjælp hos en børnepsykolog er ikke et tegn på, at man har fejlet som forælder. Det er et tegn på kærlighed — på at man tager sit barns trivsel alvorligt og tør række ud, før det bliver for tungt at bære alene.